Henriks Mærkesager
1. Gennemsigtighed
"Borgerne skal kunne se systemet – ikke kun mærke konsekvenserne af det."
Jeg er trænet i at finde fejl, før de bliver til problemer, og det samme princip skal gælde i politik og i Lejre Kommune. Når borgerne kan se, hvordan beslutninger træffes, og hvor pengene går hen, skaber det tillid og ro. Gennemsigtighed er fundamentet for et sundt lokalsamfund. En proces som vil spare borgerne, Lejre Kommune og politikerne for tusindvis af timer på aktindsigt, e-mails, telefonsamtaler etc.
Konkret forslag: Indføre digitale "åbne sagsmapper" via hjælp af MitID for Lejre Kommune, hvor borgere let kan se og følge med i de sager de er involveret i, samt stille spørgsmål til kommunen.
2. Stabilitet & Tryghed
"Stabile løsninger, der holder – også når hverdagen presser på."
Min IT-baggrund har lært mig, at systemer kun er gode, hvis de fungerer hver eneste dag – ikke kun på papiret. Borgerne i Lejre skal kunne stole på, at velfærden, infrastrukturen og servicen er til at regne med. Det giver tryghed i hverdagen.
Konkret forslag: Tillid til kommunen forbedres markant igennem let tilgængelige IT løsninger (web, app’s) som resulterer i løbende indsigt der gør sagsbehandlingen transparent.
3. Effektivitet & Resultater
"Mindre snak, mere handling – løsninger, der virker i praksis."
Hvor andre politikere diskuterer i overskrifter, arbejder jeg efter princippet: Lejre Kommune skal ud og besøge borgerne i forbindelse med sagsbehandlingen. Det er ikke nok blot at sidde centralt på et kommunalt kontor. Det af sted kommer utallige ufordringer når en medarbejder ikke kender det lokale område og/borger som indgår i den sag denne arbejder med. Den personlige kommunikation kan som oftest spare både tid og penge – og skabe bedre løsninger for borgerne.
Konkret forslag: Indføre en borgervenlig proces, der indledningvis giver borgeren digital adgang til sagen, hvorefter borgeren kontaktes for nærmere aftale af hvilken opstart og kontaktform borgeren ønsker. Eksempelvis besøg hos borgeren, telefonisk møde, Teamsmøde, e-mails etc. Alternativt besøg hos Lejre Kommune, hvis dette foretrækkes af borgeren.
4. Fællesskab & Samarbejde
"Et stærkt system bygges i fællesskab."
Jeg ved, at selv det mest robuste system ikke fungerer uden, at folk omkring det tager ejerskab og samarbejder. Derfor handler politik for mig om at skabe rammer, hvor borgerne føler sig som en del af løsningen – ikke bare modtagere af beslutninger.
Konkret forslag: Etablere lokale "borgerpaneler" i Lejre, hvor borgere inviteres til at komme med idéer og løsninger, inden større projekter sættes i gang.
Hvem er Henrik?
Jeg er 49 år gammel og har mine rødder i Ikast og en ungdom formet af HTX i Herning, hvor min fascination af teknologi og systemer tidligt blev grundlagt. Med en datamatikeruddannelse i hånden fra år 2000 trådte jeg ind i en verden, hvor præcision, logik og langsigtet tænkning var nøglen til succes.
I dag kan jeg se tilbage på 25 år som it-specialist, heraf 14 år i Bankernes EDB Central (BEC), hvor jeg har haft ansvaret for komplekse systemer, der skal fungere stabilt – dag efter dag. Det kræver overblik, tålmodighed og evnen til at tænke i løsninger, der både virker nu og holder i fremtiden.
Kort sagt: Jeg er trænet i at se mønstre, finde fejl før de bliver problemer, og levere resultater, der skaber ro og tryghed for tusindvis af mennesker.
Jeg er ikke kun medarbejder – jeg er også iværksætter. Sammen med tidligere og nye kollegaer stiftede jeg konsulentfirmaet sharks4it.dk, der specialiserer sig i DevOps og it-infrastruktur. Her arbejder jeg med at bygge robuste og effektive systemer, hvor samarbejde og fælles løsninger er afgørende. Men IT er ikke alt for mig, om end det er en vigtig del.
Min personlige rejse har også været præget af stabilitet og forankring. Siden 2013 har jeg været gift med Desislava, har to drenge på henholdsvis 8 og 12 år og vi bor i Lejre, hvor vi byggede vores drømmehus. Jeg har altid kombineret mit blik for detaljer med en dyb forståelse for, at det er fællesskabet og tilliden til systemerne omkring os, der gør hverdagen lettere og mere tryg. Dette har blandt andet også bevirket, at jeg siden år 2023 har været formand for en af Lejre’s nyeste og største grundejerforeninger, Valdemarsgård. En Grundejerforening bestående af parceller, udlejningsejendomme og 2 bofællesskaber. Vi er alle glade for at kunne bo tæt ved en stor fredet eng, med gravhøje, åbne marker og Lavringe Å, der sammen med Lejres attraktive stisystem let forbinder vores børn, skoler og deres venner.
Når jeg stiller op i lokalpolitik i Lejre, er det derfor med en særlig styrke: Jeg er ikke en traditionel politiker, men en problemløser. Hvor andre taler i visioner uden bund, bringer jeg erfaringen fra både it-verdenen og iværksætteriet samt en stor og solid erfaring med fra eksempelvis nybyggeri, myndighedsbehandling, lokalplaner herunder konsekvenserne som følge klimaforandringerne - og den dertil nødvendige regnvandshåndtering – hvor fejl skal findes, løsninger skal udvikles og implementeres, så de fungerer for alle.
CITAT FRA HENRIK: