Kims Mærkesager
1: Tryghed i hverdagen.
“Et trygt Lejre starter med mennesker, der kan handle.”
Som hjerte redder-instruktør ved jeg, at tryghed skabes, når vi er forberedte og tøt tage ansvar. Det gælder også i lokalpolitik – vi skal skabe rammerne, hvor borgerne kan føle sig trykke både fysisk og socialt.
Konkret forslag: Tilbyde gratis førstehjælpskurser for alle kommunens borgere. Sørge for flere hjertestartere i landsbyerne og ved idrætsanlæg.
2: Stærke fællesskaber.
“Vi bygger Lejre nedefra – sammen.”
Mit liv har vist mig, at fællesskaber ikke bare er noget, man taler om – der skal handles. Når vi mødes om idræt, kultur og frivillighed, skaber vi et stærkt Lejre, hvor ingen står alene.
Konkret forslag: Oprette en lokalpulje, hvor foreninger og ildsjæle kan søge små midler hurtigt og oden bureaukrati. Støtte borgerdrevne projekter som fælleshaver, byrum eller kulturarrangementer.
3: Sundhed og trivsel.
”Politik skal mærkes i kroppen – ikke kun ses på papiret”
Min baggrund i terapi og massage giver mig en særlig forståelse for, at sundhed er mere end fraværet af sygdom. Det handler om balance, nærvær og glæde i hverdagen.
Konkret forslag: Flere tilbud om forebyggende sundhedsaktiviteter i lokalsamfundene, fx gå-hold,fælles træning eller naturterapi. Integrere trivsel og mental sundhed som en del af skoler og daginstitutionernes hverdag.
4: Handling frem for snak.
”Mindre snak – mere handling”
Jeg kommer ikke fra Christiansborg, men fra virkeligheden. Jeg er vant til at tage fat, få projekter til at lykkes og levere resultater. Politik skal ikke være luftige løfter – men konkrete forbedringer, der kan mærkes i folks liv. Afbureaukratisering i kommunen, så borgerne oplever kortere sagsbehandlingstid og mere gennemsigtighed.
Konkret forslag: Indføre en ”borgernes idéboks”, hvor forslag kan behandles hurtigst og give reelle forbedringer i lokalsamfundet.
Hvem er Kim?
Jeg er en person, der altid har været drevet af nysgerrighed og glæde ved livet. Min vej har ikke været snorlige, men netop det gør mig til den lokalpolitiker, jeg er i dag – med begge ben plantet i virkeligheden og hjertet på rette sted.
Som hjerte redder-instruktør har jeg set, hvad det betyder, når mennesker træder til og gør en forskel for hinanden. Det har lært mig, at fællesskaber ikke er noget, vi bare taler om – det er noget vi skaber i handling.
Gennem mit arbejde i erhvervslivet, både som håndværker og konsulent i byggebranchen, har jeg fået en forståelse for, hvad der kræves for at få ting til at lykkes i praksis – fra idé til resultat. Jeg ved, at gode intentioner ikke er nok. Vi skal bygge solide løsninger, der holder i længden.
Min baggrund med samtaleterapien og massage har givet mig et ekstra perspektiv. Jeg ved, hvor meget trivsel, balance og nærvær betyder i hverdagen. Politik handler nemlig ikke kun om tal og paragraffer – det handler om mennesker.
For mig er lokalpolitik ikke et karrierespringbræt, men en mulighed for at tage ansvar dér, hvor jeg lever og bor. Jeg vil være den stemme, der forbinder menneskelighed, sund fornuft og handlekraft – så Lejre kommune fortsat kan være et sted, hvor det er godt at leve og vokse op.
CITAT FRA KIM: